Gemt i: Uncategorized | Leave a Comment »
Gemt i: Uncategorized | Leave a Comment »
En mand kom hen til Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, og sagde: »Oh mine synder, oh mine synder« Han sagde dette to eller gange, hvorpå Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde til ham: »Sig Oh Allah Din tilgivelse er bredere end mine synder, og Din nåde har jeg mere tiltro til end mine handlinger«. Manden sagde det, hvorved Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Gentag« Han gentog og så sagde Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham: »Gentag« Han gentog og så sagde Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham: »Rejs dig, for du sandelig har Allah tilgivet dig!« (al-Hakim, al-Bayhaqi)
Hadith skal ikke kun læses, men også forstås: Forestil dig denne mand, som med et nedslået hjerte og sind, og stærkt betvivlet over sine synder kommer hen til Profeten af Nåde, Allahs elskede (sallallahu ‘alayhi wa sallam), for han ved at det er stedet, hvor fra Allahs tilgivelsesattester udløses, stedet hvor nøgler til Paradiset uddeles, stedet hvor håbet fås, når alt andet virker fortabt. Og denne mand er ingen anden end en ledsager, sahabi af Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), dvs. en person, som er sikker på at komme i Paradiset, en person, i blandt de øverste mennesker, hvad angår taqwa, gudfrygtighed, og netop denne høje grad af taqwa, lader ham ikke sove om natten, selv hans små synder piner ham og han frygter Allah, når han tænker på selv sine de mindste fejl; fejl er som er mere belønningværdige end vores fard-handlinger. Stærkt nedslået og ked af det, vender han hele koncentration imod Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og begynder at tage skridtene dertil. Hvilket håb mon ikke han har i sig, hvad mon han ikke tænker, i det han sætter skridt foran og skridt, og gør afstanden mellem sig og Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) kortere og kortere. Han er på vej hen til Den største lyskilde, Allahs lys, Allah elskede, Allahs Budbringer (sallallahu ‘alayhi wa sallam), som er det eneste håb. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) sidder iblandt andre ledsagere, da denne mand, med hvor høj mon en grad af urolighed strålende ud af sig dukker op, og straks siger: Oh Allahs Sendebud, mine synder, mine synder, dvs. jeg er færdig, jeg er fortabt, mine nafs har overgået mig, Oh Allahs Sendebud, jeg har begået synderne, der er ingen vej tilbage, derfor er jeg kommet til dig. Hvilken anden port er der, hvor jeg kan henvende mig med dette problem, anden end din? Hvem anden er den, i hvis ly, jeg kan gemme mig og håbe på det bedste end dig? Hvad mon Den nådigste Profets (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hjerte har følt, den som bårmhjertige Profet, som altid er bekymret for sine følger, når han ser sin elskede ledsager udvise denne utrolige grad af gudfrygtighed og underkastelse? Sløret løfter sig, gardiner trækkes fra, Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) nådesregn begynder at øse ned, hans velsignede læber åbner sig, klar til at løse ethvert problem, klar til skaffe tilgivelse, og de smukke ord, som i virkeligheden er Allahs åbenbaringer, begynder triller frem af de smukke læber, i det han lærer sin følger den fantastiske bøn, som betyder: “Oh Allah, mine synder er ikke større end Din tilgivelse, uanset hvormeget jeg kan begå af synder, kan jeg ikke begå flere synder end Du kan tilgive, mine synder kan slet ikke hamle op imod Din tilgivelse, hvordan kan disse sorte blade af synder fortsat være på mit livs træ, når Din tilgivelsesstorm blæser så kraftigt hele tiden, Oh Allah, jeg har begået synder på synder, men mit blik er forstenet på Din nåde, frem for mine synder, for hvem er mere nådig end Dig.” Ledageren ytrer af hele sit hjerte bønnen, Oh Allah Din tilgivelse er bredere end mine synder, og Din nåde har jeg mere tiltro til end mine handlinger som Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) har lært ham, og mere skal der ikke til førend alle døre til tilgivelse åbner sig for ham. Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) er tættere på de troende end dem selv. De betyder mere for ham end de betyder for sig selv, så hvor stor må Profetens (sallalahu ‘alayhi wa sallam) glæde ikke have været, i det han skal til at fortælle sin ledsager, at “Oh min følger, Oh du nedslået slave af Allah, sandeligt har Din Herre allerede tilgivet dig, sandelig hilser Allahs særlige nåde på dig.” Allahs fred og velsignelser være over Profetens (sallalahu ‘alayhi wa sallam) hjerte, sind og tanker, hans krop og sjæl, hans øjne og de tårer han fældede for vores skyld.
Hvilken sikkerhed og garanti er større end at Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) med sine egne velsignede ord har fortalt en person, at Allah ta’al har tilgivet ham? Det er ordene, som ikke kan være løgn. Det er attesten der vil kunne bruges til alt på Dommedagen. Må den dag komme for enhver som læser dette med kærlighed og fælder tårer i længsel efter at se Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam), hvor Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) giver ham en lige så velsignet besked om Allahs tilgivelse. Oh du læser, opvæk kærligheden til Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) i dit hjerte, og gør Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) til dine tankers absolutte omdrejningspunkt i skabelsen, så du kan opnå det forhold der forbinder dig med Skaberen, Allah ta’ala.
Her er bønnen, Allahumma maghfiratuka awsa’u min dhunubi, wa rahmatuka arja ‘indi min ‘amali. I den tilstand, at du føler, at du er i Profetens (sallalahu ‘alayhi wa sallam) fødder, så løft hænderne, reciter bønnen tre gange, med salawat på Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) før og efter i det du gør du’a til Allah. Hvem ved om det bliver accepteret. Hvem ved Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) besøger dig i din drøm i nat og fortæller dig at Allah har tilgivet dig?
Når som helst man læser eller hører noget fra hadith, som gav nogen tilgivelse, bør man straks, hvis man kan, udføre det samme, for man ved ikke hvornår tilgivelsens stund kommer for en.
lamha lamha shumar karte hain, aap ka intezaar karte hain
jeg lægger sekund for sekund sammen, i min venten på dig
(dvs. hvornår kommer du forbi min drøm, Oh Allahs Sendebud)
main khata bar bar karta houn, our wo karam baar baar karte hain
(mon ikke disse ord må have været på ledsagerens mund da
Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fortalte ham om Allahs tilgivelse:)
jeg begår synd, igen og igen, og han viser nåde, igen og igen
our to kuch nai hai daman mein, kamli wale se pyar karte hain
(når Allah spørger på Dommedagen: Oh slave, hvad har du med dig svarer jeg)
jeg har intet andet at fremvise, andet end at jeg elskede Din elskede
Wah! Oh sunni, din vej er lutter kærlighed! Hvor trist for de folk som er fjern fra dette!
Gemt i: Hadith, Sahaba | Leave a Comment »
Tilmeldingen er nu åben for vintersemestret 2009 hos IslamAkademiet.dk – Danmarks virtuelle center for islamiske studier.
Denne gang tilbyder IslamAkademiet hele fire kurser:
- Introduktion til islamisk troslære
- I Profetens fodspor (Allahs fred og velsignelser være med ham)
- Det helt elementære af den islamiske lære
- Koranens syv oftest reciterede vers
Klik dig ind på kursuskataloget og tilmeld dig nu! Der er begrænsede pladser.
Undervisningen begynder i uge 45.
[Detaljer om de enkelte kurser kan findes i kursuskataloget på IslamAkademiet.dk]
Wa as-salamu ‘alaykum wa rahmatullah
På vegne af IslamAkademiet.dk
Gemt i: Islamiske begivenheder | Leave a Comment »
Spørgsmål: Hvis man er ved at bede en fire rak’at-bøn og glemmer om man er i tredje eller fjerde rak’at, hvad gør man så?
Svar: Hvis det er første gang at det sker, bliver bønnen brudt og man skal bede forfra. Men hvis det er sket før, så skal man forsøge at komme frem til (ved at tænke grundigt) hvilken rak’at man er i og så fuldføre bønnen på som normalt ud fra denne rak’at. Dog, hvis man slet ikke har nogen anelse om hvorvidt det er eller tredje eller fjerde, så antager man at det er laveste tal af de to, dvs. tredje rak’at, og derefter gør man qa’da i hver rak’at, dvs. både tredje og fjerde og i sidste rak’at gør man sajda al-sahw ligeledes.
Spørgsmål: Må man bede med sine øjne lukket?
Svar: Det er ikke passende (makruh tanzihi eller khilaf awla) at bede med lukkede øjnene, medmindre man gør det for at undgå distrahering fra noget foran eller omkring en, eller hvis det forøger koncentrationen.
Spørgsmål: Hvor skal man se mens man beder?
Svar: I qiyam (stående stilling) ser man på det sted man gør sajda, i ruku’ ser man på sine fødder/tæer, i tashahhud (siddende stilling) ser man på sit skød og ved salam (afslutningen af bønnen) holder man blikket på sin skulder. Det er alt sammen mustahab (anbefalet), dvs. gør man det, får man belønning – men hvis nogen ikke formår at gøre dette, giver det ingen synd.
Gemt i: Bøn, Fiqh, Spørgsmål og svar | Leave a Comment »

Gemt i: Islamiske begivenheder | Leave a Comment »
Berettet af ‘Ali bin Husayn fra sin far (må Allah være tilfreds med dem), som sagde, at Allahs Sendebud (velsignelser og fred være med ham) sagde: “Den, som sidder i i’tikaf i 10 dage under Ramadanen, er som en der har udført to hajj og to ‘umra.” (al-Bayhaqi)
Gemt i: Hadith, Islamiske begivenheder | 1 Kommentar »
As-salamu ‘alaykum wa rahmatullahi wa barakatuh,
Jeg sad lige og læste lidt på en dansk blog, som jeg varmt kan anbefale for enhver der besøgende, der ikke kan få slukket deres tørst efter gavnlig viden her.
Bloggen har linket: http://riyaz-ul-jannah.blogspot.com/
Må Allah tigilive, belønne og ophøje dem, som står bag bloggen og forsyner muslimerne med så nyttig og velsignet viden. Der er en nogle gode artikler om bønnens vigtighed, som alle bør læse.
Gemt i: Uncategorized | Leave a Comment »
Reciter denne du’a tre gange morgen og aften og insha Allah vil du blive fri fra mygstik og andet skadeligt.
Jeg søger tilflugt (hos Allah) ved alle Allahs navne fra alt ondt som er skabt (Hadith Ibn Maja)
Gemt i: Du'a | Leave a Comment »
Det berettes i hadith i al-Bukhari og Muslim, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en dag var ved at bede da en æret sahabi (ledsager) i qawma (den stilstående position efter ruku’) efter rabbana lakal-hamd tilføjede ordene hamdan kathiran tayyiban mubarakan fihi. Efter bønnen fortalte Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) at da ledsageren sagde disse ord, så Profeten (sallallahu ‘alayhi wa alihi wa sallam) 30 engle løb om kap med hinanden for at se hvem der først nåede op med belønning for disse ekstra ord.
Oh Allāh, vores Rabb, Dig tilkommer al lovprisning – lovprisning i massevis, ren og med velsignelser i
Bemærk, hvis man leder bønnen er det uønsket (makruh) at tilføje disse ord men man kan gøre det ellers i sine bønner og optjene den ekstra belønning.
Spørgsmål: Nogle siger folk rabbana laka l-hamd mens andre siger rabbana wa laka l-hamd. Hvad er korrekt?
Svar: Begge dele er tilladt at sige. Det er også tilladt at tilføje Allahumma før rabbana. De fremgår alle i hadith (herunder fra Sahih al-Bukhari). Jo flere ord, desto mere belønning.
Gemt i: Bøn, Du'a, Fiqh | Leave a Comment »
Spørgsmål: Skal man læse noget imellem de to sujud i bønnen?
Svar: Det er mustahab (anbefalet) for både imam og muqtadi (dem, som beder bag imamen) at sige Allahummaghfirli (Oh Allah, tilgiv mig) imellem de to sujud. Det er tilladt at gøre længere du’a end dette når man beder alene, men ikke som imam i en fællesbøn (Der er det er makruh tanzihan, dvs. uønsket).
Det at sidde i mellem to sujud, kaldes jalsa. Følgende du’a for jalsa kommer i forskellige hadith (heriblandt al-Tirmidhi, Abu Dawud, Ibn Maja, al-Hakim, al-Bayhaqi):
Gemt i: Bøn, Du'a, Fiqh, Spørgsmål og svar | 1 Kommentar »
Berettet af Sulayman al-Farisi (radi Allahu ’anhu) som sagde: Profeten (sallallahu ’alayi wa sallam) talte til os på den sidste dag i Sha’ban-måneden. Han sagde: »Oh folk, i sandhed er en stor måned kommet til jer. En velsignet måned! En måned, hvori der er en nat, som er bedre end tusinde måneder. Allah har gjort fasten deri obligatoriske og natbønnen frivillig. Den som drager nærmere (Allah) med en (frivillig) god gerning, er som den, der har udført en obligatorisk handling i en anden måned (end Ramadan). Og den som opfylder en obligatorisk handling i denne, er som den, der har udført 70 obligatoriske handlinger i en anden måned (end denne). Det er måneden af tålmodighed. Og tålmodighed er det, hvis belønning er Paradiset. Det er en måned af hvori muslimerne deler (mad, glæder etc) med hinanden (muwasat), og en måned, hvori Allah forøger den troendes forsyninger (rizq). Den som i denne giver en fastende noget at bryde fasten med, for ham er der tilgivelse for hans synder og frigørelse fra Helvedets ild, og en belønning svarende til den fastendes belønning, uden at der formindskes noget som helst fra den belønning, den fastende får.« Vi sagde: »Oh Allahs Sendebud, ikke alle af os har noget vi kan give andre til at åbne fasten med.« Han svarede: »Allah giver denne belønning til den, som giver den fastende selv noget mælk, en dadel eller lidt vand til at åbne fasten med. Og den som giver den fastende et helt måltid, dvs. gør ham mæt, Allah vil give ham at drikke fra min dam, så han aldrig mere vil føle tørst helt indtil han indtræder Paradiset. Det er en måned, hvis første del er nåde, hvis midterste del er tilgivelse, og hvis sidste del er frigivelse fra Helvedets ild. Den som i denne gør tingene lettere for sin slave, Allah tilgiver ham og beskytter ham fra ilden.« (al-Bayhaqi i Shu’ab al-Iman)
Berettet af ’Abdullah ibn Amr (radi Allahu ’anhu) at Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) sagde: Fasten og Koranen vil gå i forbøn for en person. Fasten vil sige: »Oh min Herre, jeg holdte ham væk fra hans føde og fra udførslen af hans begær om dagen, så accepterer min forbøn for ham.« Koranen vil sige: »Jeg holdte ham væk fra søvn om natten, så accepter min forbøn for ham.« Da vil begges forbøn blive accepteret. (al-Bayhaqi i Shu’ab al-Iman)
Berettet af Anas bin Malik (radi Allahu ’anhu), som sagde: Ramadanen kom hvorved Profeten (sallallahu ’alayhi wa sallam) sagde: »Sandelig er denne måned kommet til jer, og i denne er der en nat, som er bedre end tusinde måneder. Den, fra hvem denne er berøvet, er alt godt blevet berøvet. Og kun de ulykkelige bliver berøvet det gode i denne.« (Ibn Maja)
Gemt i: Hadith | Leave a Comment »
Fasten er en bod for ens forrige synder
Den hellige Profet (sallallahu ’alayhi wa sallam) har fortalt: Berettet af Abu Hurayra (radi Allahu ’anhu) som sagde: Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) sagde: »Den som faster i Ramadanen med iman (tro) og ihtisab (selvransagelse), hans forrige synder vil blive tilgivet.«
I denne hadith er der for fasten og natbønnen (qiyam) i den velsignede Ramadan-måned, fastsat en betingelse om iman og ihtisab. Med dette menes, at man faster og står i bøn i den hellige Ramadan-måned i den tilstand, at han tror på og bekræfter (tasdiq) alle anliggender etableret fra Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) og har troen på fastens påbud (fardiyya). En sådan faste vil blive kaldt en faste med iman (tro).
Ihtisab betyder, at man fastede med ønske om belønning (talab al-thawwab) fra Allah (subhanahu wa ta’ala) eller med oprigtighed (ikhlas) og udviste tålmodighed (sabr) og opretholdte konstant selvransagelse (muhasabat al-nafs).
Den person, som i tilstand af iman og med ihtisab holder fasten i den hellige Ramadan og står i bøn om natten, får tilgivet alle sine små synder (saghair) og der kan gøres håb om tilgivelse om af de store synder (kabair) eller at deres byrde lettes, dvs. lempelse i straffen for de store synder.
I en beretning optræder følgende ord:
’Abd al-Rahman bin ’Awf (radi Allahu ’anhu) beretter fra Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) som sagde: Den, som opretholder natbønnen i Ramadanen med iman og ihtisab, forlader sine synder (og bliver ren), som dagen, hvor hans moder fødte ham.
For den fastende er der to glæder
Den hellige Profet (sallallahu ’alayhi wa sallam) har fortalt: For den fastende er der to glæder, som hans frydes af. Når han bryder fasten, glædes han og når han møder sin Herre (rabb), vil han være lykkelig over sin faste.
Den ene glæder får opnår den fastende, når han efter en hel dags sult nyder velsmagende mad. Den anden glæde, vil han, i henhold til Sendebudets (sallallahu ’alayhi wa sallam) ord, få i det Hinsides når han belønnes med den største velsignelse i form af synet af Allah, dvs. at kunne se Allah.
Utallige hadith peger på, at i det øjeblik, hvor en martyrs sjæl er ved at forlade kroppen, ser han Allah (subhanahu wa ta’ala).
Af beretninger fremgår det, at når Allah vil spørge Paradisets folk om der mangler noget i Hans Paradis, vil de spontant udbryde: »Oh Allah, i Dit Paradis findes enhver (tænkelig og utænkelig) velsignelse«. I et hjørne vil martyrerne med ubevægelighed på læberne sidde i en tilstand af rastløshed og bekymring, hvis spor vil komme til syne deres ansigter. Når der bliver spurgt om årsagen for deres længsel og tavshed, svarer de: »Oh Allah, der er umiddelbart intet som mangler i Dit Paradis, men der er en ting hvis fravær er hårdt for os.« Adspurgt hvad det er, vil svaret komme: »Oh vores Herre, den nydelse og sødme vi smagte, da ved ofringen af os selv i Dit navn kan vi ikke finde i Dit Paradis. Gid, vi blev sendt tilbage til jorden så vi igen kunne stræbe i Din vej og for Dig præsentere vores liv, som ofring og derigennem igen opnå nydelsen ved synet af Allah.«
Den fastende vil i det Hinsides blive belønnet med den så utænkelige store velsignelse, som en martyr i ønsket om at opnå vil foretrække at betale med sit liv gentagende gange.
Den fastendes belønning
Berettet af Abu Hurayra (radi Allahu ’anhu), som sagde: Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) sagde: Enhver handling som et menneske udfører, (dens belønning) forøges så meget Allah vil (fra ti op til 700 gange). Allah (subhanah wa ta’ala) siger: »På nær fasten, for den er til Mig og Jeg vil selv give belønne for den.«
Åbningen af Paradisets døre og lukningen af Helvedets
Berettet af Abu Hurayra (radi Allahu ’anhu) som sagde: Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) sagde: Når Ramadan-måneden kommer, bliver Paradisets døre åbnet og dørene til Helvedet bliver lukket, og satanerne bliver lænket fast.
At dørene til himlen åbner er i overført betydning (kinaya). Med det menes der, at Allahs nåde øser ned, gode handlinger når op uden når forhindringer i vejen og bønner (du’a) accepteres. At dørene til Paradiset åbnes betyder, at folk i Ramadanen får tawfiq til at udføre gode gerninger, som bliver årsag til at opnåelsen af Paradiset. Og det at dørene til Helvedet lukkes betyder, at man bliver givet tawfiq til at gå væk fra handlinger, ville føre en til Helvedet, og det er at man går væk fra at begå store synder (kabair), og med velsignelserne af fasten, bliver de små synder (saghair) tilgivet.
Lækningen og indespærringen af satanerne peger på, at det ikke lykkes dem at vildlede menneske, fordi de troende ikke accepterer deres visken. Det skylds, at det dyriske instinkt i menneske, som er årsagen til at vrede og lyst, bliver formindsket på grund af fasten, og det er netop vrede og lystfremkaldelse, som er årsag til at de største synder begås. Det fornuftige instinkt som leder til at man adlyder og udfører gode gerninger bliver forstærket på grund af fasten. Det viser erfaringen også; at der af de to (synder og gode gerninger) bliver udført færre synder og mere tilbedelse.
Hvis denne udtalelse fortolkes i dens bogstavelige betydning, opstår der et spørgsmål om at nogle folk ses begå synder (i Ramadanen også). Hvis de forlader den ene synd, udfører de en anden.
Svaret på dette er, at tegnet på satanernes indespærres er at de mange folk, som normalt er indegravet i synder, i Ramadanen ophører med disse synder, gør tawba (angrer) og vender sig hen imod Allah. De plejede ikke at bede, men de begynder at bede. De deltager i forsamlinger af Koran-læsning og dhikr (ihukommelse af Allah), som de ikke gjorde før. De synder, de tidligere udførte åbenlyst, holder de tilbage med.
Men de folk, som ses handle modsat dette (dvs. ikke gå væk fra de forkerte handlinger), det skyldes at satanens visken er trængt dybt ind i deres indre og sjæle (nufus). Det er også muligt, som det fremgår af ordlyden af en anden hadith, at det satanernes ledere, som indespærres og ikke nødvendigvis alle satanerne. Det vil betyde, at det er satanernes leder (Iblis), som låses inde, men ikke hans undersåtter og agenter, som fortsætter deres arbejde. En anden ting er, at syndernes forekomst ikke udelukkende baserer sig på satanernes tilstedeværelse, fordi menneskets nafs (indre) er dets største fjende.
Rayyan-døren er kun for de fastende
Berettet af Sahl bin Sa’id (radi Allahu ’anhu), som sagde: Allahs Sendebud (sallallahu ’alayhi wa sallam) sagde: Sandelig er der i Paradiset en dør, som kaldes al-Rayyan. De fastende vil træde ind af døren på Dommedagen, og ingen andre end dem vil gå ind af den.
Paradiset har forskellige døre i forhold til folks handlinger, sådan at den slags handlinger en person udfører på jorden, af den dør vil han gå ind i Paradiset.
Hvad angår årsagen til navnet al-Rayyan, så skriver Muhaddith Mulla ’Ali al-Qari, at enten er det fordi den i virkeligheden er rayyan (dvs. pæn og blomstrende), da der løber en masse vandløb ved den og der er friske og saftige frugter og blomstrende planter i nærheden. På Dommedagen bliver der folks tørst slukket via disse og deres smag og modenhed vil vare evigt. Derfor vil ikke kun dem som faster i Ramadanen, men også dem, som holder frivillige faste i stor stil få ret til disse.
Gemt i: Hadith, Reflektion | Leave a Comment »
Spørgsmål: Hvis man kommer for sent til fællesbønnen (isha), kan man så være med til witr-bønnen?
Svar: Det er tilladt. (Der findes en qawl, som siger at man ikke kan man den er marjuh) (Tafhim al-Masail, bind 2, s. 195)
Spørgsmål: Hvis man kommer for sent til tarawih, og misser nogle rak’at, skal de bedes før eller witr-bønnen?
Svar: Begge dele er tilladt. Man kan bede dem før witr-bønnen og bede witr-bønnen alene, eller bede witr-bønnen bag imamen og bede de resterende rak’at bagefter.
Spørgsmål: Er det tilladt at bede mindre end 20 rak’at i tarawih?
Svar: Nej, det er en bid’a (innovation), som det er nødvendigt at holde sig væk fra, dvs. det at bede 4, 8, 12 osv. Det som er fastlagt skal udføres og ikke hvad man har lyst til. Det svarer til at en person har lyst til at bede 3 eller 6 rak’at isha-bøn frem for 4.
Spørgsmål: Hvad er hukm for at bede tarawih?
Svar: At bede tarawih i fællesbøn er sunnat kifaya, mens det er sunnat muakkada at bede tarawih i det hele taget. Det betyder, at hvis person ikke når at bede det i moskeen bag en imam, er det nødvendigt at han beder alene eller et andet sted.
Spørgsmål: Hvad er hukm for at bede witr i fællesbøn som det gøres i Ramadanen?
Svar: Det er mubah (tilladt) i Ramadanen at bede witr sammen i fælleskab. Uden for Ramadan er det tilladt (mubah) hvis det gøres en engang imellem, men hvis det gøres til en vane er det syndigt (makruh tahriman) og en bid’a. (Tafhim al-Masail, bind 2, s. 200)
Spørgsmål: Er du’a al-qunut nødvendigt at læse i witr-bønnen?
Svar: Det er wajib at gøre du’a der. En hvilken som helst du’a vil i princippet opfylde kravet, selv det at sige Ya Rabb tre gange.
Spørgsmål: Hvis man ikke kan du’a al-qunut, er der nogen som læser surat al-Ikhlas tre gange. Er det tilladt?
Svar: Det vil være gyldigt hvis nogen gør sådan, men man bør øve sunnat du’a.
Gemt i: Bøn, Spørgsmål og svar | 1 Kommentar »
I Allahs Navn, Den Mest Nådefulde, Særdeles Barmhjertige
Og Må Allahs fred og velsignelser være med Den Bedste af Allahs Skabelse, Vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og ædle ledsagere
As-salamu ‘alaykum wa rahmatullah,
Det er et problem for muslimer i Danmark at der i mange spise- og drikkevarer tilføjes ingredienser som er tvivlsomme. Disse er kendt som E-numre, og de er tvivlsomme fordi man ikke altid kan sikre sig om hvorvidt de er af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Den eneste måde at finde ud af det på, om det enkelte produkt, er ved at skrive til producenten og spørge dem.
For et par år siden iværksatte Islamisk.dk et projekt hvor formålet var at gøre lige præcis dette: At skrive til forskellige producenter og opbygge en database ud fra producenternes svar. Meningen var at gøre databasen tilgængelig for muslimer i Danmark, således at enhver kunne gå ind og se om hvorvidt E-numrene i et specifikt produkt var af animalsk eller vegetabilsk oprindelse.
al-hamdu li Llah, med nogle forsinkelser er databasen endelig blevet offentliggjort på hjemmesiden (www.islamisk. dk) således at alle nu kan gå ind og se de (i skrivende stund 66) produkter som en meget ihærdig og engageret gruppe søstre har arbejdet med de sidste par år, må Allah acceptere deres anstrengelser og belønne dem for deres arbejde – og for al den gavn det vil bringe folk.
I må meget gerne sende linket (www.islamisk. dk) videre til folk og bekendte. Der er adgang til E-numre databasen fra forsiden såvel som menuen i venstre side under Videnbase > E-numre.
Det er et princip i islam, angivet af Allah og Hans Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) at den der opfylder andre muslimers behov, for ham vil Allah opfylde hans behov. Så det er et storslået og yderst belønningsværdigt stykke arbejde der er blevet udført, og vi takker Allah for at han har givet os tawfiq til at være en del af det. Må Allah være tilfreds med det og lade det bringe gavn til det muslimske folk.
Gemt i: Fiqh | Leave a Comment »
Den, som gør miswak (dvs. renser tænder) under den rituelle afvaksning (wudu’) og dernæst beder med denne wudu’, får forøget belønningen 70 gange. Man bør gøre det til en vane at gøre miswak under wudu’ og har man ikke altid en miswak på sig, kan man bruge fingeren, og det vil kompensere for miswak og man vil opnå belønningen, insha Allah.
De troendes moder, ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) sagde, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, bøn for hvilken der gøres miswak er 70 gange mere ophøjet end den bøn, der ikke gør miswak for.« (Kilde: al-Bayhaqi, Shu’ab al-Iman)

De troendes moder, ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede fra Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham), som sagde: »Miswak er mundens renhed og Allahs tilfredshed.« (Kilde: al-Bukhari, al-Nasai, Ibn Maja, Ahmad, Ibn Abi Shayba, al-Bayhaqi, al-Tabarani, al-Darimi, Abu Ya’la, al-Hamidi, Ibn Hibban, Ibn Khuzayma, al-Shafi’i)

Berettet af Anas som sagde: Allahs Sendebud sagde: »Fingeren kan kompensere for miswak.« (Kilde: al-Bayhaqi, al-Sunan al-Kubra, al-Daraqutni, Kanz al-’Ummal, Ibn ’Adi)
En glimrende tekst om fortrinligheden af miswak kan læses på http://al-muslima.blogspot.com/2009/02/fortrinligheden-af-miswak.html
Gemt i: Bøn, Du'a | Leave a Comment »
Når man har ondt et sted, og gerne vil af med smerten, har Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) lært sit folk en du’a, ved at læse hvilken, Allah fjerner smerten. Profetens (Allahs velsignelser og fred være med ham) beærede ledsagere plejede at bruge denne du’a og lærte den videre til familie, venner og andre hele livet. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) har sandelig sørget for sit folks velbehag på enhver tænkelig og ikke efterladt uden løsning til noget som helst. Hvorfor ikke anvende disse guldkorn uden lige fra den bedste af Profeterne (Allahs velsignelser og fred være med ham)?
Behandlingen
Når det gør ondt et sted, placerer man sin højre hånd på stedet og reciterer først bismillah tre gange:

I Allahs navn, den særdeles Barmhjertige, den meget Nådige
bismillahî r-rahmâni r-rahmân
Og dernæst følgende ord syv gange:
Jeg søger tilflugt ved Allahs ære og Hans magt fra enhver lidelse som jeg har og som jeg frygter.
a’ûdhubi ‘izzatillâhi wa qudratihî min sharri mâ ajidu wa uhâdhir
Beretningen om denne behandling er autentisk (sahih) og nævnt et eller flere steder i blandt andet følgende hadith-samlinger:
Sahih Muslim, Sunan Abi Dawud, Jami’u al-Tirmidhi, Sunan Ibn Maja, Sunan al-Nasai, Muwatta Imam Malik, Musnad Imam Ahmad bin Hanbal, Musannaf Ibn Abi Shayba, Mustadrak al-Hakim, al-Tabarani, al-Bayhaqi, Sahih Ibn Hibban, Musnad ‘Abd bin Hamid, Musnad al-Taylasi, Abu Na’im al-Asbahani.
Hermed følger ordlyden fra Sahih Muslim:
Berettet af ’Uthman ibn Abi al-’As al-Thaqafi (må Allah være tilfreds med ham) klagede til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) over en smerte, som han havde i sin krop siden han havde konverteret til Islam. Allahs Sendebud sagde til ham: Placer din hånd på det sted, hvor det gør ondt i din krop og sig bismillah tre gange og sig (dernæst) syv gange: Jeg søger tilflugt hos Allah og ved Hans magt fra enhver lidelse som jeg har og som jeg frygter. (Sahih Muslim)

Og smerten Profetens (Allahs velsignelser og fred være med ham) ledsager kom med, var ikke blot en lille bitte smerte. Det kommer i beretningerne i Muwatta Imam Malik, Abu Dawud, al-Tirmidhi, Ibn Maja, Musnad Imam Ahmad, Musannaf Ibn Abi Shayba, al-Nasai, al-Hakim, al-Tabarani, al-Bayhaqi, Ibn Hibban, Musnad ’Abd bin Hamid, at han led under smerten i så høj grad, at han nærmest var ved at dø eller undergå af den.
’Uthman (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg har en smerte, som snart dræber mig.

Hvad angår hvilken hånd man skal bruge, fremgår det af beretningerne i Ibn Maja og al-Tabarani, at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) befalede, at bruge højre hånd til det.
Berettet af ’Uthman (må Allah være tilfreds med ham), at han klagede til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) over en smerte. Han sagde: Den, som har en smerte, bør placere sin højre hånd på stedet og nævnt Allahs navn tre gange og sige: Jeg søger tilflugt ved Allahs ære og Hans magt fra enhver lidelse som jeg har og som jeg frygter. (al-Tabarani)

Man bør placere sin højre hånd på stedet og føre den frem og tilbage, mens man læser ordene. Det fremgår af det af beretningerne i Muwatta Imam Malik, Abu Dawud, al-Tirmidhi, Musnad Imam Ahmad, al-Nasai, al-Hakim, al-Tabarani, al-Bayhaqi, Ibn Hibban, at man bør gøre mash (dvs. føre hånden over stedet).
Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til ham: Placer din hånd på stedet, hvor du har ondt, og før gør mash over det.

I en af beretningerne Musnad Imam Ahmad bin Hanbal, kommer der, at man skal ”gribe fat eller holde om stedet”. Så afhængigt af stedet, kan man holde berøre med sin hånd, gribe fat eller føre hånden over stedet. Alle tre måder er bevist fra hadith.
Han sagde: Jeg gjorde sådan, og Allah (’azza wa jalla) fjernede smerten. Jeg undlod aldrig at lære denne (du’a) til min familie og andre.

Beretningerne viser også, at denne du’a ikke kun var henvendt til den bestemte situation for ledsageren, men til enhver fra Profetens (Allah velsignelser og fred være over ham) folk, som har smerter, da Profeten (Allah velsignelser og fred være over ham) rådede enhver, som har smerte til at læse denne. Ligeledes plejede Profetens (Allah velsignelser og fred være over ham) ledsagere at lære deres familie og bekendte denne du’a. Derfor bør vi også bruge denne du’a for at komme af med smerter og være sikker på at Allah, når vi læser denne du’a, fjerner vores smerter, fordi det er Profeten (Allah velsignelser og fred være over ham), der har lært os denne du’a. Profeten (Allah velsignelser og fred være over ham) taler ikke uden at det er åbenbaring fra Allah.
Når beretningen findes i så stort antal og i så mange hadith-bøger, så bekræftes det meget klart, at det er effektfuldt og profetisk lærdom at opnå heling på denne måde igennem læsning af sådanne ord og berøre smertestedet. Det bør åbne øjnene op for de muslimer, som ikke tror på det og benægter det uden videre. Det er ligeledes påvist, at disse ord ikke kun gjaldt enkelte ledsagere, men kan og bør bruges af alle Profetens (Allahs velsignelser og fred være med ham) følgere.
Så øv denne vidunderlige behandling selv og fortæl den videre til jeres nærmeste og fjerneste, særligt jeres ældre, som tit har smerter, så de kan komme af med deres smerter og få ro.
Uendelige velsignelser og fredshilsner være over Profeten, hans rene familie, alle hans ophøjede ledsagere og alle Allahs awliya.
Gemt i: Du'a | Leave a Comment »
Den rituelle afvaskning er det første skridt til bønnen. Jo mere koncentreret en afvaskning man udfører desto bedre bøn kan man udføre. Derfor er det vigtigt at koncentrere sig under afvaskningen. Man skal vide, at alle de legemsdele vandet berør bliver tilgivet for synder. Derudover vil de skinne på Dommedagen og hjælpe en til at finde vej i mørket, hvor alle vil søge at finde Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) for at bede om hans hjælp og hans forbøn.
Bønner, som man bør gøre under den rituelle afvaskning (wudu’) er skrevet for neden. Afvaskningen startes med Bismillâhi wa al-hamdu lillâh
Note: dh udtales tæt på z og th udtales tæt på s
1. Før indtræden på toilettet: Allâhumma inni a’ûdhubika min al-khubuthi wa l-khabâith
2. Når munden vaskes: Bismillâhi, Allâhumma a’innî ‘alâ tilâwati l-qur’âni wa dhikrika wa shukrika wa husni ‘ibâdatik
Oh Allah, hjælp mig (så det bliver let for mig) i at recitere Koranen, at gøre Din dhikr, at takke Dig, og udføre Din tilbedelse på god vis3. Når næsen skyldes: Bismillâhi, Allâhumma arihnî râihata l-jannata wa lâ turihnî râihata n-nâr
Oh Allah, lad mig dufte duften af Paradiset, og lad mig ikke lugte til lugten af ilden4. Når ansigtet vaskes: Bismillâhi, Allâhumma bayyid wajhî yawma tabyaddu wujûhun wa taswaddu wujûh
Oh Allah, oplys mit ansigt, den dag nogle ansigtet vil være oplyste og nogle ansigter vil være sorte5. Ved højre arm: Bismillâhi, Allâhumma a’tinî kitâbî biyamînî wa hâsibnî hisâban yasîrâ
Oh Allah, giv mig min bog i min højre hånd, og gør et let regnskab med mig (på Dommedagen)6. Ved venstre arm: Bismillâhi, Allâhumma lâ tu’tinî kitâbî bishimâlî wa lâ min warâi dhahrî
Oh Allah, giv mig ikke min bog i min venstre hånd, og ej heller bag min ryg7. Ved mash på hovedet: Bismillâhi, Allâhumma, adhillanî tahta dhilli ‘arshika yawma lâ dhilla illâ dhillu ’arshik
Oh Allah, giv mig ly under Din Trones skygge, den dag der ingen skygge er, pånær skyggen af Din Trone8. Ved mash for ørene: Bismillâhi, Allâhumma j’alnî min alladhîna yastami’ûna l-qawla fa yattabi’ûna ahsanah
Oh Allah, gør mig i blandt dem som hører grundigt på Dine ord og derefter følger dem på bedste vis9. Ved mash for nakken: Bismillâhi, Allâhumma a’tiq raqabatî min an-nâr
Oh Allah, red min nakken fra ilden10. Ved højre fod: Bismillâhi, Allâhumma thabbit qadamî ‘alâ s-sirâti yawma tazillu l-aqdâm
Oh Allah, Lad mig være faststående den dag folks fødder vil glide (på Sirat broen)11. Ved venstre fod: Bismillâh, Allâhumma j’al dhambî maghfûran wa sa’yî mashkûran wa tijâratî lan tabûr
Oh Allah, tilgiv mine synder, accepter mine anstrengelser, og lad der ikke være tab i min handel (mit arbejde)
Når man reciterer disse, og samtidig tænker på deres betydning, så vil det insha Allah hjælpe en til at udføre en komplet afvaskning. Man skal samtidig tænke på alle de synder man har udført med de forskellige legemsdele når man vasker dem.
Må Allah tilgive mig for de fejl der måtte være i dokumentet
Gemt i: Bøn, Du'a | Leave a Comment »
Hvis man sover i tilstand af renhed (wudu’) sender Allah ta’ala en engel ned til en, som er ved ens seng hele natten og beder om tilgivelse for en. Som en ekstra belønning, hvis man sover i tilstand af wudu’ om natten, høres og accepteres ens bøn, når man vågner, uanset om man beder om noget i verden eller i det Hinsides. Hvilken ære er det ikke at få tilsendt en særlig engel og som kun kommer for at sidde hos en, og som endda beder for en, mens man selv sover. Det anbefalet altid at være i wudu’-tilstand. Der er mange fortrinligheder ved dette, heriblandt, at man dør som martyr, hvis dødsenglen kommer til en, og man er i tilstand af wudu’.
Berettet af Ibn ’Abbas (må Allah være tilfreds med dem begge), som berettede, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Gør disse kroppe rene, Allah vil rense jer. Der er ingen slave af Allah, som sover i ren tilstand, uden at en engel tilbringer natten ved hans side. Hver gang han skifter side om natten, siger englen: Oh Allah, tilgiv din slave, for han sov i en tilstand af renlighed.« (Kilde: al-Tabarani)

Berettet af Ibn ’Umar (må Allah være tilfreds med dem begge), som sagde, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, som sover i en ren tilstand, en engel tilbringer natten ved hans side. Han vågner ikke, uden at englen siger: Allah, tilgiv din slave, for han sov i en ren tilstand.« (Kilde: Ibn Hibban, al-Tabarani, al-Bayhaqi, Musnad ’Abdullah ibn Mubarak)

Berettet af Mu’adh bin Jabal (må Allah være tilfreds med ham) fra Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) som sagde: »Der er ingen muslim, der sover mens han gør ihukommelse og er i ren tilstand, som vågner op om (eller fra) natten og spørger Allah om noget godt i denne verden eller det Hinsides, uden at Han skænker ham det.« (Kilde: Abu Dawud, al-Nasai, Ahmad)

Berettet af Mujahid (må Allah være ham nådig) som sagde: Ibn ’Abbas (må Allah være tilfreds med dem begge) sagde til mig: »Sov under ingen omstændigheder uden (at have udført) den rituelle afvaskning (wudu’), for sandelig bliver sjælene sendt i den tilstand, de blev taget ud i.« (Kilde: al-Bayhaqi, al-Hakim)

Berettet af Anas bin Malik (må Allah være tilfreds med ham) som sagde, at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, som er i en ren tilstand (af wudu’), når dødsenglen kommer til ham, opnår (belønningen for) martyrdommen.« (Kilde: al-Tabarani, refereret til af al-Suyuti i Sharh al-Sudur)

Gemt i: Du'a | Leave a Comment »
Følgende hadith forklarer hvordan du kan blive millionær ved at besøge en markedsplads:
Berettet af ’Umar (må Allah være tilfreds med ham) at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være over ham) sagde: Den som går ind på et marked (en butik) og siger: »Der er ingen tilbedelsesværdige (guder) undtagen Allah. Han er En, uden partnere. Ham tilhører kongeriget og Ham tilkommer al lovprisning. Han giver liv og Han giver død. Han er Levende, og dør ikke. I Hans Hånd er al godhed og Han har magt over alting.« Allah tilskriver ham en million gode gerninger, tilgiver ham en million synder og løfter hans rang en million stadier. (Kilde: al-Tirmidhi, al-Hakim, al-Darimi, Musnad ’Abd bin Hamid, Musnad al-Jami’, Kanz al-’Ummal, Mishkat al-Masabih, Tafsir al-Qurtubi, Tafsir al-Razi, Tafsir al-Tha’labi)

Ordene som skal læses er følgende:

la ilâha illallâhu wahdahû lâ sharîka lahû lahu l-mulku wa lahu l-hamdu, yuhyî wa
yumîtu wa huwa hayyun lâ yamûtu biyadihi l-khayr, wa huwa ‘alâ kulli shayin qadîr
Gemt i: Du'a, Hadith | Leave a Comment »

I Allahs Ophøjede og Strålende Navn, Den Nådefulde, Mest Barmhjertige,
Det er med Allahs nåde og velsignelse IslamAkademiet byder jer alle velkommen til det nye semesterstart.
Torsdag d. 23. april 2009 åbner tilmeldingen til det nye semester. Denne gang tilbyder vi igen to (gratis) kurser:
- KS02: Regler for Koranlæsning (tajwid)
- HS01: Imam al-Nawawis fyrre hadith – del 1
Undervisningen begynder i uge 19.
Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 14. maj, men bemærk at der er begrænsede pladser! Dem der tilmelder sig først, får først plads.
Besøg lektionskataloget på http://www.islamakademiet.dk/ for detaljeret information om kurserne.
Bemærk venligst: For at tilmelde dig skal du først oprette en bruger på IslamAkademiet, herefter kan du tilmelde dig et kursus når du har aktiveret din bruger. Ved yderligere spørgsmål henvises der til: Ofte Stillede Spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig dette semester.
På vegne af IslamAkademiet
Sommersemestret 2009
Kilde: IslamAkademiet.dk
Gemt i: Islamiske begivenheder | Leave a Comment »
Vi er samlet her i dag for at glæde os over og være Allah taknemmelige for at Han sendte sin mest elskede Profet (sallallahu ‘alayhi wa sallam) til os.
Vi hører og nævner tit, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) er blevet sendt til jorden. Men hvordan var Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam)? Den profet, som er alle profeternes leder og den bedste i skabelsen, hvordan var han? Jeg vil bruge lidt tid i dag i forsøg på at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Men det vil ikke blive mere end kun et lille bitte forsøg, for det at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) eller forstå hans virkelighed er ikke muligt for nogen. Det er berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) efter at have levet et helt liv iblandt sine ledsagere, og særligt sammen med sin nærmeste ledsager og bedste ven, Sayyiduna Abu Bakr (radi Allahu ‘anhu) sagde Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) til ham før han forlod jorden: »Oh Abu Bakr, der er ingen, der kender min virkelighed, undtagen min Herre.« Så hvordan skulle vi 1400 år efter, som ikke engang har mødt ham, kunne beskrive hans virkelighed?
Det delstykke af Koranverset jeg læste op i starten betyder:
»Sig: Jeg er af menneskeligt udseende som jer. Det åbenbares for mig, at jeres gud er én Gud…« (Surat al-Kahf, kapitel 18, vers 100)
Så det kan vi udlede herfra er, altså at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) blev sendt til jorden i form af et menneske, hvilket kaldes bashar på arabisk.
Vi er alle sammen mennesker, så vi ved godt hvordan mennesker ser ud. Mennesker består af en krop, med et hoved, to arme, to ben osv. Så for at starte et sted kunne man se på Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd, dvs., prøve at beskrive Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd og hans fingre.
En hånd er noget mennesker har, som man f.eks. kan bruge til at løfte noget, bære noget, skubbe til noget osv. Men hvordan er Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd?
Det er berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en nat var til stede i Makka, Makka-folket kom hen til ham og krævede at han viste dem et mirakel. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sin pegefinger og pegede hen imod månen, som på stedet blev delt i to stykker.
Dette mirakel er nævnt i stort set alle de kendte hadith-samlinger, heriblandt al-Bukhari og Muslim.
Vi har alle sammen hænder og fingre. Når man peger hen imod noget, er der fra toppen af ens finger hen til det man peger på en usynlig streg. Denne usynlige streg har ingen eksistens eller kraft. Hvis vi står hele dagen og peger på noget så lille som en ært, om end den er lige foran os, så vil den ikke rykke sig en mm. Men når Profeternes leder (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løfter sin finger og blot peger på månen, som er mere end 350.000 km væk fra Jorden og vejer adskillige milliarder ton, så bliver den straks delt i to. Når selv den usynlige streg som dannes, når Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) peger på noget, har så stor en kraft, hvilken kraft har hans hånd eller arm mon så?
Og det at månen adlød hans fingers kommando er ikke noget som blot skete en gang eller tilfældigt.
Imam Jalal al-Din al-Suyuti nævner en beretning med henvisning til adskillige hadith-lærde i sit værk al-Khasais al-Kubra, i bind 1, at Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) onkel, Sayyiduna ’Abbas (radi Allahu ‘anhu) sagde til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam): »Ya Rasulallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), årsagen til at jeg blev muslim, er de tegn jeg så da du endnu var i din vugge. Du talte med månen og der hvor du pegede med din finger, bevægede månen sig hen.«
Det viser, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), blev sendt til jorden med disse egenskaber. Selv som barn genkendte alting i universet ham, og månen adlød hans ordre. Det er også berettet i hadith-samlinger, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) viste sin ledsager en sten i Makka, og sagde: »Jeg genkender den sten selv i dag, som plejede at sende velsignelser på mig, da jeg endnu var i min mors mave.«
Hvis vi fortsætter med beskrivelsen af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd og ser på hvilke funktioner den har, så fremgår det af hadith, at 1500 af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) ledsagere var samlet et sted. De var alle tørstige og de skulle også vaske sig for at kunne bede. Deres dyr var også tørstige. De havde stærkt brug for vand, men de kunne ikke finde nogen steder. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) spurgte: Hvad er der galt med jer? De svarede: Ya Rasuallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), vi har ikke noget vand vi kan drikke eller udføre wudu’ af.
Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) placerede sin hånd ned i en potte, der var foran ham, og ledsagerne beretter, at så snart Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) lagde hånden, begyndte vand at strømme ud af fingrene på ham som vandløb. Alle ledsagerne drak af vandet og udførte wudu’ af det, fyldte alle deres dunke og skåle op. Dvs. at det vand, som kom ud af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre. Der var en som spurgte beretteren: Hvor mange mennesker var I? Han svarede: Vi var 1500 mennesker, men selv hvis vi var 100.000 ville der være vand nok til os. Og dette er også berettet i troværdige hadith-samlinger, så som Sahih al-Bukhari. Og det er ikke noget som kun er sket én gang. Der er mange forskellige beretninger om den slags, som viser at det er sket mange gange, at ledsagerne manglede vand, og Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) lod vand strømme ud af hans fingre.
Wudu kan kun laves med vand som kommer fra himlen eller som er taget op fra jorden, fra havet, hvis vand kommer andre steder fra fx frugter eller planter, så er det ikke tilladt at bruge det til at gøre wudu. Ligeledes, så når noget kommer ud af kroppen på et menneske så giver det ikke renhed, tværtimod så bryder det renheden. Men sahaba udfører wudu med det vand som kommer ud af Profetens fingre og de opnår renhed fra det. Der er ikke en som spørger om det er tilladt eller noget. Sahaba vidste, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) ikke blot var ligesom dem. Alt hvad der har med Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) at gøre, alt hvad der kommer ud af ham er rent og ikke kun rent, men hvis man får det på sig, så bliver man befriet fra Helvedets ild.
Det berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en dag gav sit blod til en sahabi en skål og bad ham begrave det et sted, hvor ingen så. Denne ledsager gik lidt væk, kiggede om sig, og drak det hele. Han går tilbage til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), som spørger: Har du begravet det? Han svarer: Ja, jeg har begravet det et meget godt sted. Ingen vil kunne se det. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) spørger: Hvor har du begravet det henne? Han siger: Ya Rasulallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), jeg har drukket det.
Det er haram at drikke at blod. Blod er urent. Hvis der kommer blod i ens vand, bliver hele vandet urent. Hvis der kommer blod ud af en person, brydes hans wudu. Men ledsageren, han drikker blodet uden videre.
Hvad siger Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) så til at han har drukket blodet? Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) svarer: Du har sandelig befriet dig selv fra helvedes ild. Han har Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) blod i sig nu, hvordan kan han komme i helvede? (Beretningen er nævnt i blandet andet al-Khasais al-Kubra) Ligeledes kæmpede sahaba om selv Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hår og det vand, som havde rørt ham. De plejede at kæmpe med hinanden om at få fat i det, fordi de vidste, at det ikke fra en som bare er et menneske.
Sayyiduna Anas bin Malik (radi Allahu ‘anhu) fortæller, at det var Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) vane, at når han havde bedt morgenbønnen så kom folk fra hele byen med skåle fyldt med vand. Hvorfor kom de med skåle med vand? De kom, så Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) lige kunne dyppe sin finger ned i skålen, så de kunne opnå velsignelser heraf. Det vil sige, at de kom hele vejen hjemmefra med vand, kun for at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) skulle dyppe sin finger ned i det. Deres tro var altså, at hvis Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) finger rører deres vand, bliver vandet velsignet. Og det var ikke bare noget, som skete tilfældigt eller en-to gange, nej, Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) plejede at gøre dette efter morgenbønnen. Hvem har skrevet det? Imam Muslim har berettet dette i sin Sahih-samling.
Hvis nogen skal til at drikke noget og jeg lægger min hånd ned i det, så vil han ikke gide drikke vand længere. Så vil han sige, ”ad det er blevet ulækkert”, så vil han hælde vandet ud, men det var sahabas ønske at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) skulle lægge sin hånd i deres vand. Det er forskellen imellem min hånd, og Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd, som også udadtil blot ligner en hånd.
Så Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) kan med et fingerpeg flytte månen på himlen eller dele den i to, Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre kan give vand som er mere end nok til selv 100.000 voksne mænd. Men er det det eneste Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre kan?
Det er berettet af Sayyiduna Abu Hurayra (radi Allahu ‘anhu) og det er nævnt i såvel Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim, Tirmidhi, og mange andre bøger, at Sayyiduna Abu Hurayra (radi Allahu ‘anhu) en dag gik hen til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og sagde: Ya Rasulallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), jeg lytter til en masse af det du siger, men jeg glemmer meget af det. Dvs. hvad er hans problem? Han har brug for hukommelse. Og hvad gør han? Han går hen til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) for at få hukommelse. Hvad gør Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Siger han ”Jeg kan ikke hjælpe dig med den slags” og sender ham tilbage igen? Nej, det er berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) beder ham tage hans lagen af og sprede det foran Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) bevæger sine hænder i luften et par gange og lægger noget luft ned i kappen og beder ham den tage om sig igen. Sayyiduna Abu Hurayra (radi Allahu ‘anhu) siger: ”Efter at jeg tog kappen om mig, så har jeg aldrig nogen sinde glemt noget igen!”
Subhanallah, hvor ophøjet er Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre. De giver ikke kun vand til over 100.000 mænd men de giver også hukommelser.
Det er berettet at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) var ved at udføre tawaf om Ka’baen da en person dukkede op ved navn Fadala bin ’Amr som ville dræbe Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Han gik bag Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og da han kom tæt på, vendte Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) sig imod ham og spurgte: Fadala? Han svarede: Ja. Profeten spurgte: Hvad tænkte du på? Han svarede: Øh, ikke noget. Jeg var ved at gøre dhikr. Profeten smilede og sagde: Bare fortsæt. Så i en anden runde, kom han igen tæt på Profeten, og Profeten vendte sig og spurgte: Hvad tænker du på? Han svarede: Øh, ikke noget. Jeg gør dhikr. Profeten smilede og sagde: Bare fortsæt. Så tredje gang kom han igen tæt på og Profeten stoppede op og spurgte: Hvad tænker du på lige nu? Han svarede: Øh ikke noget. Jeg gør dhikr. Profeten smilede og lagde sin hånd på hans hjerte. Fadala, som ikke længere er blot Fadala, men Sayyiduna Fadala (radi Allahu ‘anhu) siger: Da Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd var på vej hen imod mig, var der ingen på jorden jeg afskyede mere end Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og da han løftede sin hånd fra mig, var der ingen på jorden jeg elskede mere end Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). (al-Shifa, engelsk s. 197)
Så Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd giver ikke hukommelse og vand, den giver også iman. Den omvender også en kafirs hjerte fra kufr og vantro til iman og kærlighed.
Sayyiduna Anas bin Malik (radi Allahu ‘anhu) beretter, og det er også berettet i al-Bukhari, Muslim og diverse andre samlinger, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) var ved at give khutba om fredagen, dvs. holde fredagstale, fra sin talerstol, da en mand kom hen og sagde: Ya Rasulallah, der er opstået tørke pga. regnmangel. Vi har brug for regn? Gør du’a til din Herre om regn. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) så op imod himlen. Da var ikke en eneste sky på himlen. Dvs. der var komplet skyfrit. Sahaba beretter, at så snart Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sin hænder i du’a, så kom skyerne farende og samlede sig over dem og det begyndte at regne, og det regnede så meget hele ugen at der nærmest blev oversvømmet. Næste uge under fredagstalen, så kom den samme person eller en anden, og sagde: Ya Rasulallah, vi er ved at drukne i vand. Gør du’a for at det stopper. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) smilede, og så sagde han: Rundt omkring os, ikke oven på. Dvs. at han sagde, lad det regne rundt omkring os, ikke ovenpå os og skyerne bevægede sig til siderne, og det begyndte at regne hele vejen rundt om byen, i stedet for inde i byen.
Og i en anden sahih hadith kommer der, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en dag lagde sit hoved på Sayyiduna ’Alis (radi Allahu ‘anhu) skød og hvilede. Sayyiduna ’Ali (radi Allahu ‘anhu) havde ikke bedt ’asr-bønnen men fordi han ikke ville vække Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) så lod han bønnen gå tabt. Da solen gik ned og Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) åbnede øjet, spurgte han ’Ali om han havde bedt? Han svarede: Nej. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) spurgte: Vil du bede den i tide eller qada? Han svarede: Jeg vil gerne bede den i tide? Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sine hænder i du’a, og beretteren fortæller, at ”Jeg havde selv set solen gå ned med mine egne øjne, men da Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sine hænder og gjorde du’a, så kom solen sådan tilbage, at man skulle tro, at nogen havde bundet en snor i den.”
Så det viser, hvis Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd løftes i du’a til Allah, subhanahu wa ta’ala, så ændres naturlovene. Solen begynder at gå baglæns, skyer begynder at løbe frem og tilbage på en komplet skyfri himmel. Så accepteret er Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) du’a, når han løfter sine hænder op imod himlen.
Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) har også to hænder. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) har også fingre. Vi har også hænder og fingre. Men forskellen er at selv Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingers pegekraft er større end den kraft, hele menneskeheden til sammen kan opnå. For hvis hele menneskeheden samler sig, kan de ikke skubbe eller flytte månen en meter i nogen retning, men blot et fingerpeg fra Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) kan flytte månen frem og tilbage eller slå den i stykker. Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre kan give vand til over 100.000 mennesker. Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre giver hukommelser. Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre giver iman. Kan vores fingre også alt dette?
Når ikke engang Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) finger eller hånd som udadtil ligner vores, kan sammenlignes med vores hånd eller finger, hvordan kunne nogen muslim på jorden så nogensinde drømme om at sammenligne sig selv med Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) eller blot tro, at han var ligesom Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam).
Der er en poet som har prøvet at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og hans ord er:
Muhammadun basharun la ka al-bashari
Huwa ka al-yaquti bayna al-hajri
Muhammad er et menneske, men ikke som mennesker
Han er som en juvel iblandt sten.
Og Imam al-Busiri (radi Allahu ‘anhu) forsøger at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) i sit kappedigt, Qasida Burda. Men efter at have forsøgt og forsøgt, så ender han med at sige:
fa mablaghul ’ilmi fihi annahu basharun
wa annahu khayru khalqillahi kullihimi
Det højeste vi kan nå med vores viden om ham er, at han er et menneske
(Men ikke blot et almindeligt menneske), han er den bedste i hele Allahs skabelse
Vi er ikke engang blevet færdige med vores forsøg på at beskrive Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd, og tiden er ved at løbe ud. Hvad så hvis man skulle beskrive hele Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) krop? Er der så herefter nogen, der skulle komme til at tro at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) blot var et almindeligt ligesom os?
Gemt i: Profeten Muhammad | Leave a Comment »
Imam Jalal al-Din al-Suyuti, rahimahullah, har i sin kendte tafsir, Durr al-Manthur, nævnt en meget iman-styrkende beretning om velsignelserne af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) navn i kommentar til vers 7:156-157. Beretningen præsenteres til ære for alle Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) elskere og specielt dem, som kysser deres tommelfingre og fører dem over øjnene hver gang de hører Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hellige navn.
Berettet af Abu Na’im i al-Hilya fra Wahab, som sagde:
Der var en mand fra Bani Israil, som havde trodset (syndet) Allah i 200 år. Da han døde, tog folk ham og smed ham på lossepladsen. Allah åbenbarede til Musa, fred være med ham, at han skulle gå hen og bede (begravelsesbønnen) for ham. Han (fred være med ham) sagde: »Oh min Herre, Bani Israil bevidner, at han har været ulydig mod dig i 200 år.« Allah åbenbarede til ham: »Det er således, fordi hver gang han åbnede Toraen og så (Profeten) Muhammads navn, velsignelser og fred være med ham, kyssede han det (navnet) og førte det til sine øjne og reciterede velsignelser på ham, så Jeg har belønnet ham for det og tilgivet hans synder og giftet ham med 70 af paradisets jomfruer.«

Gemt i: Profeten Muhammad | Leave a Comment »
Alhamdulillahi wa al-salatu wa al-salamu ‘ala Habibillahi wa alihi wa sahbihi ajma’in. På Dommedagen vil den hellige Profet, sallallahu ‘alayhi wa sallam, gå i forbøn for de troende, som med hans forbøn kommer i Paradiset. Det er endnu en grund til at de troende mere end alt skal elske Profeten, sallallahu ‘alayhi wa sallam, og altid påkalde Allahs velsignelser over ham. Forneden følger en oversættelse af en hadith, som viser hvordan de første generationers folk rejste rundt og var ivrige efter at høre hadith om Profetens, sallallahu ‘alayhi wa sallam, forbøn. Må Allah give os del af Profeten, sallallahu ‘alayhi wa sallam, og bringe os i Paradiset uden regnskab.
Hadîth al-Shafâ’at fra Sahîh al-Bukhâri, bâb al-Tawhîd:
Sulaymân bin Harb foralte os, at Hammâd bin Zayd fortalte os, at Ma’bad bin Hilâl al-’Anazîy sagde:
Vi, nogle folk fra Basra, samlede os og gik hen til Anas bin Mâlik. Vi tog hen til ham sammen med Thâbit al-Bunâniy, så han på vores vegne kunne spørge ham om hadîth al-shafâ’at [hadithen om Profetens, fred og velsignelse overøse ham og hans familie, forbøn]. Da (vi kom) var han i sit hjem, og vi traf ham mens han bad dhuhâ-bønnen. Vi bad derefter om lov (til at komme ind), og han tillod os det, mens han sad på sin seng. Vi sagde til Thâbit: ”Du skal ikke spørge ham om noget andet, førend (du har spurgt om) hadîth al-shafâ’at.” Han sagde: ”Oh, Abu Hamza, dette af dine brødre fra Basra, [som er] kommet for at spørge dig om hadîth al-shafâ’at.” Han [Anas bin Mâlik] sagde da: ”Muhammad, Allâhs fred og velsignelser være over ham, fortalte os, at ”når Dommedagen finder sted vil folk være en forvirret masse, nogle strømmende ind i andre. De vil komme til Âdam, hvorpå de vil sige: ”Gå i forbøn for os hos din Rabb”. Han vil da sige: ”Jeg er ikke for det, men for jer er Ibrahîm, for han er sandelig Den Nådiges ven. De vil tage hen til Ibrahîm og han vil sige: ”Jeg er ikke for det, men for jer er Mûsâ, for han er sandelig den, Allâh talte (direkte) til.” De vil da tage hen til Mûsâ, og han vil sige: ”Jeg er ikke for det, men for jer er ’Îsâ, for han er sandelig den Allâh pustede sjæl i og et tegn fra Allâh.” De vil da tage hen til ’Îsâ, og han vil sige: ”Jeg er ikke for det, men for jer er Muhammad, Allâhs fred og velsignelser overøse ham. De vil komme hen til mig, og jeg vil sige: ”Jeg er (udnævnt) til det.” Jeg vil så søge min Rabbs tilladelse, og den vil blive givet til mig. Og (nogle) forherligede ord til at lovprise med, som jeg ikke har lige nu, vil blive åbenbaret til mig. Jeg vil lovprise Ham med disse ord, hvorefter jeg vil falde ned i knæfald for Ham. Da vil han sige: Oh Muhammad. Løft dit hoved, og tal, for du vil blive hørt. Spørg, for du vil blive givet. Gør shafâ’at (gå i forbøn), for den vil blive accepteret. Herpå vil jeg sige: ”Oh min Rabb, Mit folk! Mit folk!” Han vil sige: ”Befri enhver som i hjertet havde tro, svarende til en byg, og tag ham ud derfra (fra ilden)” Jeg vil befri og gøre det [tage dem ud af helvedet]. Så vil jeg vende tilbage og lovprise Ham med de forherligede ord, og falde i knæfald for Ham. Og det vil blive sagt: ”Oh Muhammad, løft dit hoved. Tal, for du vil blive hørt. Spørg, for du vil blive givet. Gør shafâ’at, for den vil blive accepteret.” Jeg vil så sige: ”Oh min Rabb, mit folk, mit folk.” Han vil sige: Befri enhver, som i sit hjerte havde tro svarende et korn eller et kornfrø, og tag ham ud derfra (af helvede).” Jeg vil befri og gøre det (tag dem ud af helvede), hvorefter jeg vil vende tilbage, lovprise Ham med de forherligede ord, og falde i knæfald for Ham. Han vil sige: ”Oh Muhammad, løft dit hoved, og tal, for du vil blive hørt. Bed, for du vil blive givet. Gå i forbøn, for den vil blive hørt.” Jeg vil da sige: ”Oh min Rabb, mit folk, mit folk.” Han vil sige: ”Befri enhver, som i sit hjerte havde tro svarende det mindste, det mindste, det mindste kornfrø, og tag ham ud af ilden.” Jeg vil befri og gøre det (tag dem ud af ilden).”
Da vi forlod Anas, sagde jeg til nogle af vores ledsagere: ”Hvis vi passerer al-Hasan, som skjuler sig i Abu Khalîfas hjem, kan vi spørge ham om det samme, som Anas bin Mâlik fortalte os.” Vi tog hen til ham og hilste på ham, hvorpå han gav os lov (til at komme ind). Vi sagde til ham: ”O’ Abû Sa’îd, vi er kommet fra din bror Anas bin Mâlik. Vi har aldrig før hørt mage til det, han fortalte om al-shafâ’at.” Han sagde: ”Hvad er det?” Vi fortalte ham hadithen og kom til dette punkt, hvorpå han sagde: ”Hvad så?” Vi sagde: ”Han tilføjede ikke mere til os end dette.” Han sagde: ”Han fortalte det engang til mig, da han var ung, for tyve år siden. Jeg ved ikke, om han glemte det eller om han ikke ønskede, at I skal gøre jer af afhængige det.” Vi sagde: ”Oh Abû Sa’îd, fortæl os (hvad det er).” Han smilede og sagde: ”Mennesket er skabt forhastet. Jeg nævner det kun, for at informere jer om det. Han fortalte mig det, som han fortalte jer og sagde (at Profeten, Allâhs fred og velsignelse være med ham, derefter vil sige): Jeg vil gå tilbage for fjerde gang og lovprise Ham med de forherligede ord, og så falde i knæfald for Ham.” Det vil blive sagt: ”Oh Muhammad, løft dit hoved, og tal, for du vil blive hørt. Bed, for du vil blive givet. Gå i forbøn, for den vil blive accepteret.” Jeg vil sige: ”Oh min Rabb, giv mig tilladelse (til at befri) enhver som har sagt, ”Der er ingen tilbedelsesværdig, på nær Allâh.” Han vil sige: Ved Min ære, ved Min ophøjethed, ved Min overlegenhed, ved Min mægtighed, jeg vil helt sikkert tage enhver ud derfra (fra ilden), som har sagt: ”Der er ingen tilbedelsesværdig, på nær Allâh.”
Oversat 16. januar 2008. Må Allâh tilgive mig for de fejl der end måtte være i oversættelsen.
Gemt i: Hadith, Profeten Muhammad | Leave a Comment »

(Denne du’a forekommer også i nogle hadith uden al-’adhim)
Gemt i: Bøn, Du'a, Fiqh | Leave a Comment »

Gemt i: Bøn, Du'a, Fiqh | Leave a Comment »
Et af de tidspunkter, hvor du’a (bøn) høres allermest, er efter de obligatoriske bønner. Man bør derefter gøre du’a efter de obligatoriske (fard) bønner. Mange folk har det med at stikke hurtigt af straks efter afslutningen af bønnen, og nogle mener ligefrem, at det er en dårlig bid’a (en forbudt nyskabelse som fører til Helvede) at gøre du’a til Allah efter afslutningen af bønnen. Profeten, sallallahu ‘alayhi wa sallam, har imidlertid fortalt, at du’a høres allermest efter bønnen. Det fremgår også af mange hadith, at Profeten, sallallahu ‘alayhi wa sallam, selv gjorde du’a efter bønnen. Derfor er det ikke at gøre du’a efter bønnen tættere på at være en bid’a, end det at gøre du’a efter bønnen. Profeten, sallallahu ‘alayhi wa sallam, plejede at gøre du’a med hænderne løftede op til brysthøjde og når han blev færdig med at gøre du’a førte han sine hænder over ansigtet. Må Allah give muslimerne tawfiq til at gøre du’a i massevis.




Gemt i: Bøn, Du'a, Fiqh | Leave a Comment »

Gemt i: Bøn, Du'a, Fiqh | Leave a Comment »
Sig bismillahi wal-hamdu lillah før du starter med den rituelle afvaskning (wudu’) og opnå vedvarende belønning. Englene nedskriver belønninger til dig konstant sålænge du er i den rene tilstand.


Gemt i: Du'a | Leave a Comment »
Et af de tidspunkter, hvor det er anbefalet at gøre du’a til Allah, og hvor du’a opfyldes, er, når det regner.
Imam Jazri al-Shafi’i, rahimahullah, skriver i Hisn al-Hasin, med reference til Sahih al-Bukhari, følgende du’a, som man bør gøre, når det regner.

Allahumma sayyiban nafi’a
Oh Allah, (gør regnen til) en gavnfuld regn
Regn er en stor nåde fra Skaberen og hvis man fordyber sig i regnens nytte for mennesket og dets føde, vil man virkelig være Allah taknemmelig. Der findes en hel bøn (salat al-istisqa), som bedes af muslimer for at det skal regne og der er steder på jorden, hvor folk dør blandt andet af regnmangel. Derfor er det stødende at høre når folk siger “møgvejr” eller “lortevejr” eller “det pisser ned”, når Allah sender Sin nåde ned over mennesket i form af regn. I stedet bør en sand slave af Allah, ‘azza wa jalla, sige: “Oh Allah, som Du nedsender denne regn over os, så åbn også for dørene for regnen af Din særlige Nåde, som kan vaske vores indre, som denne regn vasker vores ydre. Oh Allah, lad de ypperste velsignelser og den bedste fred overøse din elskede profet og hans familie og ledsagere en million gange for hver regndråbe, der falder ned.”
Gemt i: Du'a | Leave a Comment »
Følgende er uddrag af nogle vers fra et kærlighedsdigt (nashid) til Profeten, sallalahu ‘alayhi wa sallam skrevet af A’lahadrat, Mujaddid al-Din wa al-Milla, rahimahullahu ta’ala, med oversættelse og forklaring.
chamak tujh se pate hain, sab pane hain
mera dil bi chamka de, chamkane walebarasta nahi dekh kar abr-e-rahmat
badon par bi barsa de, barsane walemain mujrim houn aqa, mujhe sath le lo
ke raste main hain, ja baja thane waletu zinda hai wallah, tu zinda hai walla
mere chashme alam se chup jane walerahe ka yuhin un ka, charcha rahe ga
padhe khaak ho jayein, jal jane wale
Vers 1
chamak tujh se pate hain, sab pane hain
mera dil bi chamka de, chamkane wale
Oversættelse
glans og lys opnår de fra dig, enhver der oplyses
oplys mit hjerte også, du som oplyser
Forklaring
Enhver der ønsker oplysning, dvs. vejledning, at følge sandheden eller at lære tawhid er nødt til at underkaste sig til det, Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam er kommet med. Der er ikke andre veje for så længe man ikke tror på Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam er ens tawhid (dvs. troen på Gud) heller ikke accepteret. Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam er kommet for at rense de troende indvendigt og udvendigt, og oplyse dem med indre og ydre glans i form for den sande vejledning og kærlighed til Gud.
”Han er den, der lod en udsending opstå i hans eget folk, en af deres egne, til at læse Hans tegn op for dem, rense dem og lære dem Skriften og Visdommen at kende, selvom de førhen befandt sig i åbenlys vildfarelse.” (al-Qur’an, 62:2)
”… Et lys (Profeten) og en åbenlys bog (Koranen) er kommet til jer fra Allah.” (al-Qur’an, 5:15)
Allah, ’azza wa jalla, kalder Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, for ”sirajan muniran” (al-Qur’an, 33:46) i Koranen. ”siraj” betyder lampe, dvs. en som selv lyser. Ved at tilføje tillægsordet ”munir” fremhæves det, at denne lampe ikke kun selv lyser, men også får andre til at lyse.
Når denne lampe skinner på Abu Bakr, går han fra at være Abu Bakr til at blive ”Vores mester al-Siddiq al-Akbar (den største bekræfter af sandheden), radi Allah ’anhu”. Når dens stråler rammer ’Umar, går han fra at være ’Umar til at blive ”Vores mester al-Faruq al-A’dham (den største skelner imellem godt og ondt), radi Allahu ’anhu”. Når dens reflekser rør ’Uthman, går han fra at være ’Uthman til at blive ”Vores mester dhu al-Nurayn (ham med de to), radi Allahu ’anhu”. Når dens lys når ’Ali, går han fra at være ’Ali til at blive ”Vores mester Asadullah (Allahs løve), radi Allah ’anhu”. Og således får den utallige (ellers ukendte) mennesker til at blive stjerner, der ikke kun selv skinner men nu også får enhver anden der følger dem til at opblomstre og finde vejen, for sandelig har Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, sagt: ”Mine ledsagere er som stjerner. Den end man følger, vil føre en til retledning.”
Vers 2
barasta nahi dekh kar abr-e-rahmat
badon par bi barsa de, barsane wale
Oversættelse
den vil ikke falde, når den ser, regnen af nåde
få den til at falde på de dårlige også, du som udspreder
Forklaring
Vores handlinger er så dårlige og vores hjerter så sorte, at regnen af nåde ikke vil falde ned over os. Vi er så omringet af mørket fra vores dårlige gerninger, at vi ikke kan se vejen længere og nådesregnen vil ikke falde over os, derfor er vi kommet til din, sallallahu ’alayhi wa sallam, dør, for du er meget rahim, barmhjertig/nådig, (al-Qur’an, 9:128) og du er blevet sendt som rahmatan li al-’alamin, en nåde til hele universet, (al-Qur’an, 21:107). Og Allah har sagt i Koranen, og du har bragt det til os, at når dem som tror på dig, gør skade på dem selv, og derefter kommer til dig for at søge Allahs tilgivelse, og du beder om tilgivelse for dem, så vil de finde Allah tilgivende og opnå Hans tilgivelse. (al-Qur’an, 4:64).
Det kommer i hadith, en rejsende ensom mand som på alle måder gør krav på at hans bøn bliver hørt, er alene ude i ørkenen og påkalder grædende sin Herre, men Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, spørger hvordan skal hans bøn blive hørt når hans indre og ydre består af haram. Det viser, at ens gerninger har påvirkning på om ens bønner bliver hørt.
Imam Ibn Kathir, Imam al-Qurtubi og andre lærde som kommentar til dette vers (4:64) berettet, at en person kom hen til Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam grav, og læste verset op og bad Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, om at bede om tilgivelse for ham. Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, kom i sin ledsagers drøm og bad ham fortælle manden, at han var blevet tilgivet.
Ordvalget i dette nashid-vers kan have tilknytning til den episode, hvor Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, er ved at holde tale og en person, kommer løbende og siger at det ikke vil regne og beder Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, om hjælp. Det berettes, at så snart Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, løfter sine hænder for at gøre bøn, kommer der pludselig skyer på den ellers skyfrie himmel og det regner og regner, ustandseligt at den samme mand kommer løbende ugen efter og beder om hjælp til at få den stoppet. (al-Bukhari, Muslim, m.fl.)
Vers 3
main mujrim houn aqa, mujhe sath le lo
ke raste main hain, ja baja thane wale
Oversættelse
jeg er skyldig, oh mester, tag mig med
på vejen er der politifolk her og der
Jeg har begået så mange synder, at jeg ikke selv kan klare byrden af dem længere. Den, hvis love jeg har brudt, har fuldt kendskab til alle mine indre og ydre fejl. Der er intet at skjule, og jeg indrømmer min skyld. Allahs politikfolk, dvs. engle, er klar til at anholde mig og de er overalt. Jeg kan ikke løbe fra dem. Jeg beder om din forbøn, oh kære Profet. Du har selv sagt, at din forbøn er til de største af de største synder i blandt dit folk, så hvem er mere egnet til den end mig? Bed om tilgivelse for mig, så Allah tilgiver mig, ellers anholder englene mig og jeg er fortabt for altid.
Det fremgår af autentiske hadith, at hele menneskeheden på Dommedagen vil løbe fra profet til profet i søgen efter forbøn og alle vil ende hos Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, der vil gå i forbøn. (al-Bukhari, Muslim, m.fl.)
Dette nashid-vers beskriver tilstanden, som enhver vil være i på Dommedagen.
Vers 4
tu zinda hai wallah, tu zinda hai walla
mere chashme alam se chup jane wale
Oversættelse
du lever, ved Allah! du lever, ved Allah!
dig, som har gemt sig fra mit syn
Forklaring
Dette vers fortæller, at Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, for den som lever og dør for Allahs skyld, dør aldrig. Allah forbyder i Koranen, at kalde dem, som går for Ham, for døde, for sandelig lever de, men mennesker forstår det ikke. (al-Qur’an, 2:154)
Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, har ligeledes fortalt at det haram for jorden at fortære profeters kroppe. Profeten, sallallahu ‘alayhi wa sallam, så på natrejsen (al-Mi’raj) Profeten Musa, ’alayhi al-salam, som stod op i sin grav og var ved at bede, hvilket viser at profeter er levende i deres grave, hvor de blandt andet også tilbeder Allah og beder for deres folk. (Muslim, m.fl.)
Det fremgår også, at Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, besvarer sine følgers fredshilsner fra sin grav, når de sender hilsner til ham.
Så der er ingen tvivl om at Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, lever i sin grav, men han har blot gemt sig fra vores syn ved at forlade jorden.
Dette nashid-vers fortæller om muslimernes tro om Profetens, sallallahu ’alahyi wa sallam, liv efter døden.
Vers 5
rahe ka yuhin un ka, charcha rahe ga
padhe khaak ho jayein, jal jane wale
Oversættelse
hans omtale vil vedblive, som den gør nu
må de brændende blive til jord
Forklaring
Lovprisning og ihukommelse af Profeten, sallalahu ’alayhi wa sallam, vil aldrig ophøre, men kun forøges. Hvem kan stoppe den, når Allah selv har ophøjet den. ”Vi har ophøjet din ihukommelse for din skyld.” (al-Qur’an, 94:4)
Dem som brænder over at høre hans ihukommelse, og smider om sig selv med anklager om kufr og shirk vil blive til jord, men Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, omtale ved aldrig kunne bremses.
Så i stedet for at kæmpe forgæves imod jeres undergang, I som ikke tåler at høre Profetens lovprisning, så underkast jer ham, fyld jeres med kærlighed til ham og jeres tunger med påkaldelse af velsignelser over ham. Kun derigennem er vejen til succes og evig lykke.
Oh elskere af Profeten, glæd jeres hjerter ved at lytte til en smuk recitation af ovenstående digt. Oplæsningen er af Mushtaq Qadri (rahimahullah), må Allah oplyse hans grav.
Hvis jeg får tid, vil jeg in sha Allah skrive en forklaring til de resterende vers i digtet også. Må Allah acceptere det ovenstående og skabe kærlighed til Ham og Hans Elskede i vores hjerter. sallallahu ‘ala n-nabiyyi l-ummiyyi wa alihi salatan wa salaman ‘alayka Ya Rasulallah
Gemt i: Poesi, Profeten Muhammad | Leave a Comment »