Han er ummi, men ikke analfabet!

Det kommer i Koranen, at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, blev sendt til et ummi-folk. Andetsteds bruges ordet ummi om Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham. Det er værd at dykke ned i betydningerne af ummi i disse to tilfælde.

Ordet ummi oversættes normalt til analfabet. Mange, for hvem Koranen blot er en samling af ord, der uden videre kan oversættes med en ordbog, og uden forståelse for indholdet, fortolker det, som at Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) var analfabet – eftersom det “kommer” i Koranen. Sikke en uvidenhed disse folk besidder!

Ordet ummi anvendes om en, som ingen undervisning har fået dvs. vedkommende har ikke lært noget. Når dette sættes i forbindelse med almindelige mennesker, må det korrekt nok betyde, at personen er analfabet. Men det er kun så længe det vedrør almindelige mennesker. Man kan ikke anvende det ovenstående til at kalde profeter (alayhi as-salat wa as-salam) for analfabeter. Profeter (alayhi as-salat wa as-salam) besidder kvaliteten ummi på den måde, at de ikke har fået undervisning af andre mennesker. Hvorfor er de så ikke også analfabeter? Det skyldes, at de ikke undervises af folket dvs. makhluq, men i stedet af Skaberen selv, dvs. Allah (subhanahu wa ta’ala). Profeter er ikke som almindelige mennesker og det at man anvender “almindelige” termer for at beskrive dem og derved faktisk indikerer at de har et eller andet form for defekt, er dybt sørgeligt.

Profeten Muhammad (sallallahu alayhi wa sallam) og alle andre profeter (alayhi as-salat wa as-salam) blev født som lærde. Deres beherskelse af viden er ubeskrivelig. For ingen er det muligt at opnå det niveau, som de havde, hvad angår viden.

For ingen er beretningen om Sayyiduna Adam (alayhis-sallam) ukendt. Han blev oplært af Allah (subhanahu wa ta’ala) før han blev introduceret for engle og jinn. Hvem husker ikke beretningen om Sayyiduna ‘Isa (alayhis-salam), som der kun som få dage gammel holdte en tale og erklærede at Allah havde sendt ham som en profet med en bog. Dette er blot to eksempler fra Koranen, som indeholder langt flere. Når alle profeter bliver født med viden, hvorfor skulle det være således at Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) skulle være født uden viden?

Alle profeter (alayhi as-salat wa as-salam) er sendt for at belære andre og ikke for at de selv skal blive belært. Ummi betyder rigtigt nok en som ikke har fået undervisning af nogen anden på jorden, og det er sandt for profeters vedkommende (alayhi as-salat wa as-salam), men det er netop en ophøjelse af dem, at ingen kan kalde sig deres lærer, for deres lærer af Allah (subhanahu wa ta’ala selv). Så man bør derfor beskytte sin mund for at komme til at forbinde ord som “analfabet” med Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, og derved miste sin tro – uden selv at vide det. Han er ummi, men ikke analfabet!

Ummati 10. april 2008

Læg en kommentar