Troserklæring og officiel indbydelse til debat

I disse dage er der visse mennesker, som kalder sig selv muslimer, og gemmer sig bag lukkede fora, så som forummet “Mor i Islam” (eller skal man kalde det “Mord i Islams navn”) som kalder denne blog og dens ophavsmand for at være afgudsdyrker, vantro, ikke-muslim og lignende. Dette er bestemt en stor anklage, må Allah beskytte imod os den slags, som kun har til formål at skabe fordærv og splitte muslimerne.

Hermed følger troserklæring fra blog-ejeren, for at disse mennesker som kommer med disse kufr/shirk-fatwa, på Dommedagen ikke vil have nogen undskyldning når de bliver stillet til ansvar for deres ord:

Jeg bevidner, at der ikke findes nogen tilbedelsesværdige (dvs. guder) undtagen Allah.

Jeg bevidner, at Profeten Muhammad bin Abd ‘Allah (sallallahu ‘alayhi wa sallam) er Allahs slave/tjener og sidste Sendebud og Profet.

Jeg er muslim, følger Ahl al-Sunna wa al-Jama’at, og anser samtlige sahaba og ahl al-bayt for at være retledte og som skal følges. Jeg følger salaf al-salihin og bekender mig til de fire lovskoler, som alle er sande.

Jeg anser på ingen måder Profeten Muhammad (sallallahu ‘alayhi wa sallam)  eller andre profeter eller ikke-profeter for at være på lige fod med Allah.

Jeg anser det for at være shirk at tilbede andre end Allah. At sidestille nogen med Allah i Allahs dhat (enhed), sifat (egenskaber) eller af’al (handlinger) er shirk uden tvivl. Enhver som gør dette har forladt Islam.

Jeg betragter Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), som Allahs bedste, sidste og mest ophøjeste sendebud, som blev sendt til med Koranen for at retlede menneskeheden.

Jeg tror på hvert eneste vers i Koranen og følger Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hadith

Min ‘aqida (tro) tager udgangspunkt i Koranen og (sahih) hadith fra Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam).

De folk, som fortsat efter dette anklager bloggen for at sidestille Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) med Allah eller at tilbede andre end Allah, eller kalder bloggens ophavsmand for kafir og mushrik, må vinke farvel til deres egen iman/tro, da det fremgår af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) ord, at det er kufr at kalde en muslim for kafir.

Samtidig er det en officiel indbydelse til enhver der mener at bloggen indeholder noget som er afgudsdyrkelse til at fremlægge dette med beviser i lyset af Koranen, hadith og de lærdes ord. Dette vil blive lagt op på bloggen uændret så alle kan se hvor meget hold der er i disse anklager og det vil blive besvaret prompte med beviser fra Koranen, hadith og de lærdes ord. Og hvis disse folk, som kun lever af at gemme sig bag lukkede fora og hjernevaske og vildlede konvertitter, ved at angribe andre muslimer for kufr/shirk, ikke formår dette, så er det en sag imellem dem og Allah på Dommedagen, om hvordan de har tænkt sig at forsvare disse tomme anklager og forsøg på at skræmme muslimer væk fra bloggen.

Hermed er bolden givet videre til jer… kom i ringen hvis I da har noget at byde på, i stedet for at gemme jer bag lukkede fora og tage andre muslimer med jer i ilden. Må Allah retlede jer

Læg en kommentar