جاء رجل إلى رسول الله صلى الله عليه و سلم فقال : واذنوباه واذنوباه فقال هذا القول مرتين أو ثلاثا فقال له رسول الله صلى الله عليه و سلم : قل اللهم مغفرتك أوسع من ذنوبي و رحمتك أرجى عندي من عملي فقالها ثم قال : عد فعاد ثم قال : عد فعاد فقال : قم فقد غفر الله لك
En mand kom hen til Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, og sagde: »Oh mine synder, oh mine synder« Han sagde dette to eller gange, hvorpå Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde til ham: »Sig Oh Allah Din tilgivelse er bredere end mine synder, og Din nåde har jeg mere tiltro til end mine handlinger«. Manden sagde det, hvorved Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Gentag« Han gentog og så sagde Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham: »Gentag« Han gentog og så sagde Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham: »Rejs dig, for du sandelig har Allah tilgivet dig!« (al-Hakim, al-Bayhaqi)
Hadith skal ikke kun læses, men også forstås: Forestil dig denne mand, som med et nedslået hjerte og sind, og stærkt betvivlet over sine synder kommer hen til Profeten af Nåde, Allahs elskede (sallallahu ‘alayhi wa sallam), for han ved at det er stedet, hvor fra Allahs tilgivelsesattester udløses, stedet hvor nøgler til Paradiset uddeles, stedet hvor håbet fås, når alt andet virker fortabt. Og denne mand er ingen anden end en ledsager, sahabi af Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), dvs. en person, som er sikker på at komme i Paradiset, en person, i blandt de øverste mennesker, hvad angår taqwa, gudfrygtighed, og netop denne høje grad af taqwa, lader ham ikke sove om natten, selv hans små synder piner ham og han frygter Allah, når han tænker på selv sine de mindste fejl; fejl er som er mere belønningværdige end vores fard-handlinger. Stærkt nedslået og ked af det, vender han hele koncentration imod Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og begynder at tage skridtene dertil. Hvilket håb mon ikke han har i sig, hvad mon han ikke tænker, i det han sætter skridt foran og skridt, og gør afstanden mellem sig og Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) kortere og kortere. Han er på vej hen til Den største lyskilde, Allahs lys, Allah elskede, Allahs Budbringer (sallallahu ‘alayhi wa sallam), som er det eneste håb. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) sidder iblandt andre ledsagere, da denne mand, med hvor høj mon en grad af urolighed strålende ud af sig dukker op, og straks siger: Oh Allahs Sendebud, mine synder, mine synder, dvs. jeg er færdig, jeg er fortabt, mine nafs har overgået mig, Oh Allahs Sendebud, jeg har begået synderne, der er ingen vej tilbage, derfor er jeg kommet til dig. Hvilken anden port er der, hvor jeg kan henvende mig med dette problem, anden end din? Hvem anden er den, i hvis ly, jeg kan gemme mig og håbe på det bedste end dig? Hvad mon Den nådigste Profets (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hjerte har følt, den som bårmhjertige Profet, som altid er bekymret for sine følger, når han ser sin elskede ledsager udvise denne utrolige grad af gudfrygtighed og underkastelse? Sløret løfter sig, gardiner trækkes fra, Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) nådesregn begynder at øse ned, hans velsignede læber åbner sig, klar til at løse ethvert problem, klar til skaffe tilgivelse, og de smukke ord, som i virkeligheden er Allahs åbenbaringer, begynder triller frem af de smukke læber, i det han lærer sin følger den fantastiske bøn, som betyder: “Oh Allah, mine synder er ikke større end Din tilgivelse, uanset hvormeget jeg kan begå af synder, kan jeg ikke begå flere synder end Du kan tilgive, mine synder kan slet ikke hamle op imod Din tilgivelse, hvordan kan disse sorte blade af synder fortsat være på mit livs træ, når Din tilgivelsesstorm blæser så kraftigt hele tiden, Oh Allah, jeg har begået synder på synder, men mit blik er forstenet på Din nåde, frem for mine synder, for hvem er mere nådig end Dig.” Ledageren ytrer af hele sit hjerte bønnen, Oh Allah Din tilgivelse er bredere end mine synder, og Din nåde har jeg mere tiltro til end mine handlinger som Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) har lært ham, og mere skal der ikke til førend alle døre til tilgivelse åbner sig for ham. Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) er tættere på de troende end dem selv. De betyder mere for ham end de betyder for sig selv, så hvor stor må Profetens (sallalahu ‘alayhi wa sallam) glæde ikke have været, i det han skal til at fortælle sin ledsager, at “Oh min følger, Oh du nedslået slave af Allah, sandeligt har Din Herre allerede tilgivet dig, sandelig hilser Allahs særlige nåde på dig.” Allahs fred og velsignelser være over Profetens (sallalahu ‘alayhi wa sallam) hjerte, sind og tanker, hans krop og sjæl, hans øjne og de tårer han fældede for vores skyld.
Hvilken sikkerhed og garanti er større end at Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) med sine egne velsignede ord har fortalt en person, at Allah ta’al har tilgivet ham? Det er ordene, som ikke kan være løgn. Det er attesten der vil kunne bruges til alt på Dommedagen. Må den dag komme for enhver som læser dette med kærlighed og fælder tårer i længsel efter at se Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam), hvor Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) giver ham en lige så velsignet besked om Allahs tilgivelse. Oh du læser, opvæk kærligheden til Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) i dit hjerte, og gør Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) til dine tankers absolutte omdrejningspunkt i skabelsen, så du kan opnå det forhold der forbinder dig med Skaberen, Allah ta’ala.
Her er bønnen, Allahumma maghfiratuka awsa’u min dhunubi, wa rahmatuka arja ‘indi min ‘amali. I den tilstand, at du føler, at du er i Profetens (sallalahu ‘alayhi wa sallam) fødder, så løft hænderne, reciter bønnen tre gange, med salawat på Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) før og efter i det du gør du’a til Allah. Hvem ved om det bliver accepteret. Hvem ved Profeten (sallalahu ‘alayhi wa sallam) besøger dig i din drøm i nat og fortæller dig at Allah har tilgivet dig?
Når som helst man læser eller hører noget fra hadith, som gav nogen tilgivelse, bør man straks, hvis man kan, udføre det samme, for man ved ikke hvornår tilgivelsens stund kommer for en.
lamha lamha shumar karte hain, aap ka intezaar karte hain
jeg lægger sekund for sekund sammen, i min venten på dig
(dvs. hvornår kommer du forbi min drøm, Oh Allahs Sendebud)
main khata bar bar karta houn, our wo karam baar baar karte hain
(mon ikke disse ord må have været på ledsagerens mund da
Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fortalte ham om Allahs tilgivelse:)
jeg begår synd, igen og igen, og han viser nåde, igen og igen
our to kuch nai hai daman mein, kamli wale se pyar karte hain
(når Allah spørger på Dommedagen: Oh slave, hvad har du med dig svarer jeg)
jeg har intet andet at fremvise, andet end at jeg elskede Din elskede
Wah! Oh sunni, din vej er lutter kærlighed! Hvor trist for de folk som er fjern fra dette!
