Nahmadu wa nusalli ‘ala Nabiyyihi wa nusallimu ‘alayhi wa alihi al-kiram.
Hittegods kaldes luqatah (eller luqtah) på arabisk. Blandt reglerne for luqatah ifølge hanafi-lovskolen er, at hvis man finder noget værdiløst er det tilladt at anvende det og det betragtes altså ikke som luqatah. I al-Bahr al-Raiq speciferes det dog, at hvis det (som værdiløse) er blevet samlet et sted når man finder det da skal det også betragtes som luqatah og dermed beskyttes og afleveres til ejeren, idet samlingen af det viser, at nogen (højest sandsynligt) har samlet det for at bruge det til noget.
Længe har jeg gået med spørgsmålet i tankerne om hvad der mon sker med mine tilbedelseshandlinger som ingen værdi har, som er komplet mangelfulde og som angivet af mange lærde om sådanne handlinger “bliver pakket ind i en gammel klud og kastet tilbage”. Men den nævnte problemstilling om luqatah har givet et fornyet og stærkt håb:
Når det gælder for de troende at de skal betragte noget ellers (alene) værdiløst som værdifuldt blot fordi det ligger samlet, hvorfor skal det ikke tænkes at de troendes Skaber vil acceptere handlinger som enkeltvist er sølle uværdige men som man er blevet ved med at gøre standhaftigt og derved har samlet en masse sammen af.
Hold derfor fast i jeres tilbedelseshandlinger uanset om I føler de har er nogen værdi eller ikke, der er stærke håb forude. Wa as-salam.
